Enghave Park i Allerød

Velkommen til hjemmesiden for Beboerrepræsentationen Enghave Park i Allerød

 


Ejendomsbeskrivelse:
Enghave Park, der ejes og drives af TDC Pensionskasse, omfatter 152 boliger i toetages huse.

Alle boliger er lejligheder i ét plan beliggende i stueetagen eller på 1. sal med adgang via en udvendig trappe.

I bebyggelsens er der et fælleshus med et selskabslokale og et vicevært-kontor.

Den bygningsmæssige udformning af området tager udgangspunkt i den attraktive landskabelige placering nordøst for Allerød.

Område:
Enghave Park er karakteriseret ved åbne markarealer med udsigt mod Børstingerød Mose, levende hegn, marker og en beplantet gravhøj, som er områdets vartegn.
Landskabet trækkes ind i bebyggelsen i 4 grønninger af varierende størrelse, hvoromkring de enkelte boliger grupperer sig i hesteskoform, adskilt fra de blinde boligveje.

Hermed sikres rolige, attraktive gaderum, hvor parkering kan ske tæt på den enkeltes bolig. I hver grønning er indrettet legearealer, og i den største er der også mulighed for boldspil.
De enkelte gaderum afsluttes ud mod landskabet af punkthuse, der opløser bebyggelsesstrukturen og tillader kig ud i landskabet.

- - - - - - - - - -

Københavns centrum ligger i en afstand af ca. 26 km. og til Hillerød er der kun ca. 10 km.

- - - - - - - - - -

Stisystemer forbinder bebyggelsen til Allerød centrum, ca. 2 km., med S-Station, mange gode Indkøbsmuligheder og offentlige service. 

- - - - - - - - - 

Har man interesse for at blive lejer i Enghave Park, skal man søge via www.findbolig.nu / TDC Pensionskasse